Her ser du en af vore yndlinge blandt bedroser – den engelske floribundarose med navnet som Gershwins musik, her præsenteret som en smuk blålilla rose med en helt fantastisk duft (3:5) fra de halvfyldte blomster, og en fortryllende blomstring næsten uafbrudt lige fra tidlig juli til sent i september. Rosen lancerede Frank R. Cowlishaw i 1999, og den fik straks stor berømmelse verden over for sin fine duft og utrolige farve. Den er blå, den er lilla, den er purpur - og ja ved solnedgang er den faktisk blå. Vi finder den hårdfør med et smukt grågrønt løv, bliver nemt 100 cm i højden og fylder ca. 50 cm i diameter, så plant den med højest 4 stk. m2. Giv den god næringsholdig jord og helst 6 timers sollys, men lidt skygge klarer den såmænd også. Den kan bruges til afskæring, men vi syntes nu bedre om den ude i rosenbedet. Klik på billedet og se en af Claus Dalbys favoritter.